Østergade 49

6500 Vojens, Danmark

Kontakt mig:

Adresse:

MOBIL: +45 25 11 27 77

E-MAIL: permalle@outlook.com

1/3

Velkommen til Campingstjerner.dk

★     ★★     ★★★     ★★★★     ★★★★★     ★★★★★★

Om Campingstjerner.dk

Virksomheden "Campingstjerner.dk" drives af undertegnede Per Bak Malle.

Jeg har over 30 års erfaring med at rådgive campingpladser i Danmark.

Efter ansættelse i Friluftsrådet og dernæst i Campingrådet, har jeg valgt at drive selvstændig konsulentvirksomhed inden for campingerhvervet. 

I 2017 købte jeg campingstjernerne ★★★★★★★★★★★★★★ samt "Superior-ordningen" af konkursboet. Efterfølgende er ★★★★★★ blevet tilføjet. Alle campingpladser tilbydes den kendte og anerkendte klassificering med campingstjerner.

Mit motiv til købet af campingstjerner er at tilbyde alle campingpladser uanset organisationsforhold den igennem alle årene og af alle campinggæster kendte og anerkendte klassificering med campingstjerner.

Klassificering med campingstjerner på campingpladsen er startskuddet til en god kundeoplevelse. Med campingstjerner på døren til receptionen eller i markedsføringen, har gæsten mulighed for at få klarhed over hvilket niveau af faciliteter og service, de kan forvente af opholdet. Hermed forventningsafstemmes gæstens ønsker med det, de vil komme til at opleve. Det giver gæsten tryghed med opholdet.

 

Campingstjerner er et vigtigt supplement til de mange brugeranmeldelsesplatforme, som alene indeholder, hvad nogle gæster ønsker at dele med andre, kommende gæster. 

I det nye år vil der blive valgt en styregruppe, som får til opgave, at udarbejde retningslinjer for det videre arbejde i foreningen.

 

Det er mit oprigtige ønske, at når der er etableret en stor og samlende campingorganisation, der ikke styres af uvedkommende  kræfter, vil campingstjerner blive solgt videre til denne organisation. Indtil dette sker, vil jeg passe på den kendte klassificering med campingstjerner på den mest betryggende måde.

Hos Campingstjerner.dk får du adgang til gode, politiske kontakter på Christiansborg og i styrelserne. Herudover tilbydes rådgivning i forbindelse med indhentning  af tilladelser til hytter, mobilehomes m.m. fra de relevante myndigheder i forhold til campingreglementet. Går man med tanker om udvidelser eller nyindretning af campingarealer, står jeg også gerne til rådighed. En ny sanitetsbygning og spørgsmålet om indretning og fordeling af toilet- og vaskesaniteten, er en væsentlig del af rådgivningen. Som en ekstra service tilbydes der information om emner, der kan have interesse i forbindelse med driften af campingpladsen. Artiklerne omhandler mange forskellige emner som overnatningstal fordelt på nationaliteter og regioner, regler for sponsorater, el-pakker, arbejdsulykker, momsloven, el-biler og meget andet. 

Min baggrund​.

Efter en håndværksmæssig uddannelse og et HF-forløb, har mit Cand. Polit.-studie givet mig et værdifuldt grundlag for økonomiske betragtninger. Sideløbende har jeg som statsautoriseret ejendomsmægler drevet selvstændig virksomhed i næsten 20 år.

Hvert besøg jeg har haft på en campingplads, har været unikt og interessant. Den sparring som jeg har oplevet med hver og én lejrchef, har været med til at opbygge et meget stort erfaringsgrundlag inden for camping.

Jeg er derfor særdeles godt klædt på til at virke på alle hylder inden for camping.

Per Bak Malle